Bjæverskov kirke er en dansk middelalderkirke bygget i romansk stil i 1100-tallet. Kirkens nøjagtige oprindelse og ældste historie ved vi ikke meget om, men på det tidspunkt Bjæverskov kirke blev bygget, holdtes der herredsting i Bjæverskov, og i 1999, da Køge museum undersøgte arealet vest for kirken, hvor den nye parkeringsplads skulle anlægges, fandt man en utrolig spændende skat, en malmgryde fuld af mønter og smykker, som var blevet nedgravet der i sidste halvdel af 1250’erne. Skatten har repræsenteret en formue, og ved nærmere undersøgelse af arealet fandt man også, at der på stedet i det elvte og tolvte århundrede har ligget en stormandsgård. Skatten var blevet nedgravet inden for gårdspladsens område umiddelbart vest for hovedbygningens gavl. 

Menighedsrådet har på parkeringspladsen sat en sten over stedet, hvor skatten blev fundet, og den gamle hovedbygning har strakt sig fra stenen mod øst og ind under kirkegårdens område. 

Vi ved ikke, hvem der har boet på gården, eller hvem der har gravet skatten ned, men det har været en velhavende og betydningsfuld mand, og der er grund til at tro, at det er hans familie eller forgængere på gården, der har stået for byggeriet af Bjæverskov kirke.  Vi ved heller ikke, hvad der er sket med ham og hans familie eftersom den skat, han gemte i jorden, har fået lov til at ligge i glemsel i næsten 750 år, men udgravningerne har afsløret, at gården mistede sin betydning og blev afløst af en mindre gård omkring år 1300, og det passer godt med, at herredstinget også omkring den tid er flyttet til Herfølge. En anden ting man kunne tænke omkring Bjæverskov kirkes ældste historie er, at det er en Mortens kirke, at kirken har været indviet til den hellige Morten, de vejfarendes og tiggernes skytshelgen. Nationalmuseet opbevarer en sidealtertavle fra Bjæverskov kirke, der forestiller den hellige Morten til hest, der deler sin kappe med tiggeren, og det falder også godt i tråd med, at Bjæverskov kirke og Tingbjerggaard og Kongsgård har ligget vest for Bjæverskov å, hvorimod det meste af byen i øvrigt har ligget øst for åen, der må have været et overfartssted, hvor de rejsende krydsede åen, den har ikke været nær så nem at komme over i middelalderen, som den er nu, hvor den er lagt i rør og næsten forsvundet.

Af den oprindelige middelalderkirke står nu skibet. Skibet er det egentlige kirkerum, den del af kirken, hvor menigheden opholder sig under gudstjenesten. Våbenhuset og tårnet er senere tilbygninger, og det oprindelige kor, der har været mindre, er blevet revet ned og bygget større, det er et langhuskor, der er bygget som en forlængelse af skibet. 

Disse tilbygninger og ombygninger er sket i den sidste del af middelalderen i det 15’ende århundrede, for våbenhusets vedkommende sandsynligvis tidligere.

På kirkens østlige gavl kan man se nogle meget smukke glaserede fliser, fliserne er fra 1100’tallet og har formodentlig smykket gulvet i det oprindelige kor, der er også i østgavlen bag alteret en mønstermuring i munkesten, der forestiller et ligearmet kors med tværarme, det er placeret lige bag ved alteret og er særligt for Bjæverskov kirke.

Inden du forlader østgavlen, så vend ryggen til kirken et øjeblik og læg mærke til den hvidkalkede østlige kirkegårdsmur, den er fra middelalderen og bygget af kampesten og kridtkvadre.

På kirkens nordside (mod landevejen) kan man på muren se, hvor det ombyggede kor og det gamle skib skiller. Det gamle skib er bygget af kampesten og groft tilhuggede kridtsten og grønsandsten, hvorimod det nyere kor står mere regelmæssigt, det er hovedsageligt bygget af kridtkvadre. Man kan også gennem kalken se den gamle kvindedør og to små højtsiddende romanske vinduer. Kirkens nuværende vinduer er fra midten af det 19’ende århundrede.

Ved vindeltrappehuset på tårnets sydside i hjørnet ved våbenhuset ses over døren sammen med et muret savskifte en besynderlig lille skæv måske halvmåneformet blænding. Den er gådefuld, vi har ikke noget klogt svar på, hvad det kan betyde, men måske har der engang været en dekoration eller inskription i blændingen.

I våbenhuset ved indgangen til kirken findes en lysglobe, den blev sat op af menighedsrådet i 1999, der har kirkens besøgende mulighed for at tænde et lys i stilhed for fred i verden eller for en bøn eller tanke, hvad man vil.

Når man går ind i kirken, lægger man straks mærke til det store dejlige rum. Bjæverskov kirke, der er en gammel herredskirke er bygget større end de omkringliggende landsbykirker.

Kirkens ældste inventar er døbefonten, den er hugget i granit uden anden udsmykning end en afrundet vulst omkring randen. Den er fra ca. 1150 og er altså samtidig med den oprindelige kirke.

På dåbsfadet, der er fra ca. 1575 er der relieffer af løbende hjorte med hunde efter sig. Hjortene er billeder på bange menneskesjæle og hundene er billeder på det onde og døden, som jager dem og bider dem, men i midten af døbefonten, midt i de bange sjæles verden, er der et billede af bebudelsen, der kommer englen Gabriel til  Maria med bud om, at hun skal blive gravid og føde et barn, han skal være Guds Søn og menneskenes frelser, og vi døbes til at tilhøre ham. Helligånden, Guds skabende Ånd, svæver over Marias hoved.

Kirkens store smukke altertavle, der er fra omtrent 1615, er et arbejde fra snedkermester Jørgen Nielsen Hatts værksted i Roskilde. Øverst fra trekanten, skuer Gud Fader ud over kirken med sværd og scepter, sværdet er tveægget, Guds ord sammenlignes i Det Nye Testamente med et tveægget sværd.

“For Guds ord er levende og virksomt og skarpere end noget tveægget sværd; det trænger igennem, så det skiller sjæl fra ånd og marv fra ben og er dommer over hjertets tanker og meninger.” Hebræerbrevet 4,12.

De to kvindehermer på begge sider af det øverste maleri bærer symboler for tro, en bog, og for håb, en fugl. Maleriet i topfeltet, som omkranses af troen og håbet, er af korsfæstelsen, der er mørke over jorden, og ved Jesu kors står hans mor og disciplen Johannes.

Evangelisten Johannes skriver: “Men ved Jesu kors stod hans mor, hans mors søster, Maria, Klopas' hustru, og Maria Magdalene.  Da Jesus så sin mor og ved siden af hende den discipel, han elskede, sagde han til sin mor: »Kvinde, dér er din søn.«  Derpå sagde han til disciplen: »Dér er din mor.« Fra den time tog disciplen hende hjem til sig. “ (Joh 19,25-27). Billedet er fra 1700’tallet.

Nederst på alteret på fremspringene under de fire søjler står de fire evangelister hver med den bog, de skriver, og et blækhus, der bliver holdt af deres tegn. Evangelisternes tegn er symboler, der har deres oprindelse i oldkirkens forståelse af Biblen, de har fulgt de fire evangelister siden det 2. århundrede og findes ofte alene, men her altså sammen med evangelisterne. Mattæus tegn er et menneske, Markus en løve, Lukas en tyr, Johannes tegn er ørnen. Evangelisternes tegn har altid vinger.

Over evangelisterne på søjlerne er der børn, der fremviser Kristi lidelsesredskaber, svøbe, marterpæl og hanen, der galede, da Peter fornægtede Jesus, kors og hammer og nagler.

På altertavlens sidefelter er der skriftsteder bl.a. indstiftelsesordene til nadveren og nederst i midten det skriftord, man kalder den lille Bibel:

“For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne Søn, for at enhver, som tror på ham, ikke skal fortabes, men have evigt liv.”  Johannesevangeliet 3,16

Det store billede midt på alteret er fra 1857 af P. Raadsig, det forestiller Maria Magdalena, der møder den opstandne Jesus uden for graven.

Hun så Jesus stå der; men hun vidste ikke, at det var Jesus. Jesus sagde til hende: »Kvinde, hvorfor græder du? Hvem leder du efter?« Hun mente, det var havemanden, og sagde til ham: »Herre, hvis det er dig, der har båret ham bort, så sig mig, hvor du har lagt ham, så jeg kan hente ham.«  Jesus sagde til hende: »Maria!« Hun vendte sig om og sagde til ham på hebraisk: »Rabbuni!« – det betyder Mester. Jesus sagde til hende: »Hold mig ikke tilbage, for jeg er endnu ikke steget op til Faderen; men gå hen til mine brødre og sig til dem: Jeg stiger op til min fader og jeres fader, til min Gud og jeres Gud.«   Johannesevangeliet 20,14b-.17

Jesus sagde til hende: “Hold mig ikke tilbage”, i de gamle oversættelser hed det: “Rør ikke ved mig”, det er det ord, som Jesus tydeligt viser med sin udstrakte hånd med såret efter naglen. 

På alteret er der to store gotiske malmstager og en moderne syvarmet lysestage.

I korgulvet foran alteret ligger en stor gravsten af gotlandsk kalksten, den er fra ca. 1350 og bærer en indskrift, der oversat fra latin lyder: “Her hviler Jens Petersen med hustru Aase og hans søn Niels Jensen med hustru Margrethe, beder for dem”.

Der ligger en anden gravsten under tårnbuen, der formodentlig er fra omkring samme tid, men senere omhugget, den har de fire evangelisters tegn i hjørnerne, barnet løven, tyren og ørnen, og den bærer indskriften: “Erlig Karl Augustinus Frandsøn, Fogit paa Togerød i 28 Aar, død i Bierfverskouf 19. Juni 1600.”

I tårnrummet står orglet. Bjæverskov kirke har anskaffet et nyt orgel på 22 stemmer, orglet er bygget i 2004 - 2006 af Jensen og Thomsen Orgelbyggeri i Lyngby, orglet har to manualer og et pedal, det har store variationsmuligheder, og det repræsenterer en orgeltype, der kan bruges til mange tidsaldres musik, orglet er malet i kirkens farver og med forgyldte rammer.

På kirkens bagvæg mod nord hænger et mindre krucifiks, som vi kalder “Orgel-Kristus”, det er skabt af metal fra orgelpiber i forbindelse med anskaffelsen af kirkens nye orgel. Det blev fremstillet af kunstneren Else Bernhardt oprindeligt som et vejkors til et middelaldermarked, og det stod i ti år ved vejen ind til kirken mod vest, men nu er det taget ind i kirken og har fået plads tæt ved orglet. 

Det sidste man ser, inden man forlader kirken, er Bjæverskov kirkes gamle korbuekrucifiks, som nu hænger over døren. Krucifikset dateres til ca. 1260 og altså samtidig med skatten, som blev fundet under parkeringspladsen. Kristus har store åbne øjne, tornekrone og et roligt udtryk i ansigtet, hans lændeklæde er rødt, han har åbne udbredte hænder, fra ham udgår al velsignelse:

Herren velsigne dig og bevare dig!

Herren lade sit ansigt lyse over dig og være dig nådig!

Herren løfte sit åsyn på dig og give dig fred!