Pilgrimsvandring – at give kroppen tro v. pilgrimspræst Elisabeth Lidell i Gørslev Forsamlingshus d. 30. april kl. 19.30

I Gørslev – Vollerslev er forårets tema Pilgrimsvandring.
Pilgrimsvandring er blevet meget populært i de senere år. Flere og flere mennesker vælger at snøre vandreskoene og begive sig ud på korte eller lange vandringer ad gamle ruter, som gennem århundreder har været brugt af pilgrimme. For mange handler det ikke kun om motion, men også om at finde ro, fordybelse og tid til refleksion i en travl hverdag.
Den stigende interesse for pilgrimsvandring hænger også sammen med ønsket om nærhed til naturen og en mere enkel livsstil. Undervejs oplever vandrerne smukke landskaber, møder andre mennesker og får mulighed for at koble fra digitale vaner og daglige forpligtelser. Kendte ruter som Caminoen i Spanien har især bidraget til populariteten, men også lokale pilgrimsruter tiltrækker mange.
Pilgrimsvandring appellerer til mennesker i alle aldre og med forskellige baggrunde. Nogle går af religiøse grunde, mens andre søger personlige udfordringer eller mental klarhed. Fælles for dem alle er oplevelsen af fællesskab, eftertanke og glæden ved at bevæge sig fremad skridt for skridt.
Vi har planlagt 3 forskellige foredrag i løbet af april, maj og juni med foredragsholdere der hver fortæller deres historie om pilgrimsvandring.
 

Første foredrag løber af stablen torsdag den 30. april kl. 19.30 i Gørslev forsamlingshus. Her får vi besøg af pilgrimspræst Elisabeth Lidell, som holder sit foredrag ”Pilgrimsvandring – at give troen krop” om hvilket hun selv skriver:
De seneste år har mange moderne mennesker – også danske protestanter – grebet pilgrimsstaven. Pilgrimsvandring, bønsvandring, bibelvandring, temavandring og kirkegang handler om at søge efter rødder, identitet og sammenhæng. Men det handler også om opbrud fra tidens materialisme og selvoptagethed og om en søgen efter helt andre værdier: fællesskab med Gud, med hinanden og med skaberværket.

Pilgrimsvandring og valfart har altid været kendetegn på en levende kirke. De første kristne kaldtes ”dem, der hørte til vejen”. Pilgrimsvandring kan stadig inspirere til en levende tro. Evangeliet må ”have ben at gå på”, og vandringen i det ydre, fysiske landskab afspejler den indre rejse, bønnens vej mod Gud. En pilgrim går ”ud i det indre”. Den ydre, fysiske vandring hører sammen med den indre, åndelige vandring: længslen efter Gud. Føddernes monotone gang bliver en meditativ rytme, en slags klosterliv til fods. På en pilgrimsvandring ”beder man med fødderne”! Pilgrimmen ser det indre landskab bag det ydre: en usynlig, ekstra dimension bag denne verdens timelighed. Måske er man nødt til at bevæge sig fysisk for at kunne flytte sig mentalt? I en tid med mange hurtige skift, endeløse informationsstrømme, højt tempo og overfyldte kalendere fremstår pilgrimstanken som en anden livsstil med tid til stilhed, eftertanke, langsomhed, enkelhed og indre ro. En slags kristendom for alle sanser.

Men hvad får fortravlede mennesker til at udskifte de hurtige moderne transportmidler med apostlenes heste? Hvad sker der, når man begynder ”at bede med fødderne”? Og hvor kan man finde rastepladser undervejs på den gamle danske pilgrimsrute Hærvejen?