08/10/2025 0 Kommentarer
Monark og menneske: en højskoleaften med Thomas Larsen
Monark og menneske: en højskoleaften med Thomas Larsen

Thomas Larsen er forfatter til bogen ”Monark og menneske”, som er skrevet i anledningen af Dronning Margrethes 50-års jubilæum som regent.
Dronning Margrethe kunne i 2022 fejre 50-års jubilæum som regent. Men hvad er der sket i de år, Margrethe har siddet på tronen? Fra dengang hun som ung prinsesse pludselig ved sin fars død blev regerende monark. En ung mor til to og nygift. Dronning Margrethe er siden da blevet et samlingspunkt for nationen, en både elsket og respekteret regent. ”Monark og menneske” er en fortælling om en dronnings liv og de søjler, det hviler på: familien, nationen, rigsfællesskabet, historien, troen og kunsten.
I dette foredrag fortæller Thomas Larsen jer, hvordan Dronning Margrethe har skabt sin usædvanlige nære relation med befolkningen gennem fem svimlende årtier som regent, hvordan hun har moderniseret monarkiet og ændret kurs i sin løbende samtale og dialog med befolkningen.
Thomas Larsen er en kendt journalist, politisk kommentator og forfatter til en række populære biografier af kendte danskere. I sin karriere har han fulgt kongehuset tæt og interviewet Dronning Margrethe flere gange
Kommentarer