10/09/2025 0 Kommentarer
Kirkehøjskole: Grønlandsk kristendom & Synd for begyndere
Kirkehøjskole: Grønlandsk kristendom & Synd for begyndere

Tilmeld her: https://forms.churchdesk.com/f...
Grønlandsk kristendom
ved Marianne Lynge Krogh, grønlandsk præst i Danmark og Lars Ulrik Jensen, sognepræst i Herfølge
Hvad er det mon der gør at kirken og kristendommen fortsat er så betydningsfuld for langt størstedelen af grønlændere i Grønland, men også for de herboende grønlændere?
Kirken har nemlig stor søgning i forbindelse med livets overgange. Der er mange kirkelige handlinger og folk går langt oftere i kirke end Danmark, og ikke kun ved højtiderne.
På overfladen ligner den grønlandske kristendom den danske på mange måder. Men en deltagelse i en grønlandsksproget gudstjeneste giver et indblik i en anden kirkelig tradition. Det bliver tydeligt for en dansker at den bagvedliggende kultur og historie er helt anderledes inderlig. Hvilket ofte er en betagende oplevelse for danske gudstjenestedeltagere, sproget til trods.
Det vil Lars Ulrik Jensen og Marianne Lynge Krog forsøge at gøre tilhørerne lidt klogere på i foredraget om grønlandsk kristendom.
Synd for begyndere
ved Kristian Bøcker, forfatter og sognepræst i Jelling Sogn
Synd er et belastet begreb - ofte forbundet med forbud og påbud. Men hvad er synd egentlig - ifølge Bibelen, ifølge kristendommen?
Foredraget dykker ned i nogle af de bibelske opfattelser af synd - og prøver at finde en fællesnævner. Foredraget knytter undervejs an til det nutidige menneskes erfaringer af ikke at slå til - og ser nærmere på den moderne tilbøjelighed til at forstå sygdom som en straf - ikke fra Gud, men nu fra en selv!
Foredraget rejser til slut spørgsmålet, om ikke der også kan være en befrielse i at opfatte sig som en synder?
Kommentarer