
22/08/2025 0 Kommentarer
Kirkehøjskole Ølby kirke - 'Livet er et mirakel' v. Anna Mejlhede (teolog) og Anja C. Andersen (astrofysiker)
Kirkehøjskole Ølby kirke - 'Livet er et mirakel' v. Anna Mejlhede (teolog) og Anja C. Andersen (astrofysiker)

Nogle bliver svimle, når de kigger ud i himmelrummet, andre bliver nysgerrige - og nogle ser ligefrem glimt af Gud. Men hvad skabte det enorme univers, og hvad har formet vores liv? Hvorfor er vi til, og hvad kommer vi fra? Findes intet, eller er der altid noget i alting?
Aftenen byder på en samtale ud fra bogen ”Livet er et mirakel”, hvor professor i astrofysik, Anja Cetti Andersen, og præst og forfatter, Anna Mejlhede, deler deres faglige viden, personlige historie og eksistentielle overvejelser. Ikke bare for at blive klogere på de naturvidenskabelige- og religiøse hjørnesten, der er grundlaget for vores kultur, men også fordi begge vinkler indkredser, hvad det vil sige at være menneske.
Måske har mennesket netop brug for begge indfaldsvinkler til verden for bedre at kunne tale om, hvad det vil sige at være til? Troen og naturvidenskaben holder os nemlig, fra hver sin vinkel, fast på at vi er mennesker, ligesom disse to områder på hver sin måde forsøger at skubbe til grænserne for, hvordan vi opfatter livet, dets muligheder – og verdenen omkring os.
Gratis og ingen tilmelding kræves.
Anna Mejlhede teolog og Anja C. Andersen er professor i astrofysik.
Kommentarer