Mindetavlen

På skibets nordvæg er anbragt en mindetavle i udskåret træ over fodgardist Jacob Jensen fra Gørslev, der faldt i slaget ved Isted den 25. juli 1850. Selve tavlen indrammes af 2 søjler med kapitæler, der opad afsluttes i en bue dannet af 2 egeblads-guirlander.

Tavlen er forsynet med rimede mindeord signeret ATh., hvilket er initialerne for den daværende sognepræst Andreas Thaning, hvilket underbygges af et brev om mindetavlen, som pastor Thaning sendte til kateket Cohen i Odense. En kopi af brevet findes som nr. 94 i brevkopibogen for perioden 1851 - 1856.

Kateket Cohen var hjælpepræst i Odense og indsamlede oplysninger om mindeplader og mindesmærker over faldne i krigen 1848-1850.

Brevet, der er dateret 25. juli 1852 har følgende ordlyd:

"Til cateket Cohen, Odense, Efter Deres Velbyrdigheds gennem Berlinske Tidende gøren opfordring, har jeg herved den fornøjelse at meddele om en i Gjørslev Kirke anbragt mindetavle over fodgarder Jacob Jensen Gjørslev, som faldt i slaget ved Isted. Denne mindetavle er efter opfordring fra 2 sognemænd og præsten skænket af beboerne i Gjørslev sogn ved frivillige bidrag og særdeles smukt udført af en håndværker i sognet, som her har vist et sjældent talent til at udskære i træ. Øverst på tavlen under en af 2 egebladsguirlander dannet bue står:

Jacob Jensen, født i Gjørslev den 30. april 1825, af forældrene gårdmand Jens Hansen og hustru Marie Olsdatter, tjente i Den kongelige Livgarde til fods, og fandt hædersdøden i slaget ved Isted den 25. juli 1850

På siderne af tavlen er anbragt 2 søjler med kapitæler, smukt udskårne, på fodstykket. Imellem søjlerne står følgende mindeord:

Det skal ej ske, så lød vor konges røst
at Danmarks riges gamle skel forrykkes,
som gensvar lød fra alle danskes bryst:
Den udåd skal ej vold, ej rænker lykkes.
Og landets sønner drog med sabel ud
om Thyras gamle gærde tro at hegne,
og retfærds sag med sejr velsigned Gud,
men mangen bolde helte måtte segne.
Blandt deres tal vor brave Jacob blev.
I mangen dyst han uforfærdet standed.
I Isted-slag han med sit blod beskrev
sin kærlighed til drot og fædrelandet.
Tak hver, som for vor moder kær
stred hellig kamp! tak være alle brave!
Men tak og hæder være dem især,
som ofred kærlighedens største gave.
Med lyst de gik i døden for vor fred;
Gud i sin himmel glæde deres sjæle!
Her lønner dem vor tak, vor kærlighed,
og aldrig uddør deres eftermæle.

Nedenunder imellem fodstykkerne er anført: Denne tavle er bekostet af familiens deltagende venner og erkendtlige sognebeboere og ophængt den 23. marts 1851.

På denne dag, der var søndagen efter festligheden havde fundet sted i sognet i anledning af soldaternes hjemkomst, blev tavlen henbåren til kirken af 2 af den faldnes korpskammerater fra tilgrænsende sogne, som af egen drift var mødte, og ophængt på væggen ligefor den stol, i hvilken han plejede at sidde i kirken. Kirken var festligt smykket og en talrig forsamling havde indfundet sig.

Efter min prædiken indviede jeg tavlen med nogle passende ord til dens bestemmelse.

Idet jeg sender denne meddelelse er det mig en kær pligt at bringe Deres velærværdighed også min tak for det storartede hædersminde, De med så megen opofrelse har sat for vore faldne krigere."

Set med nutidens øjne må det erkendes, at der ikke er tale om den store poesi, men teksten afspejler den nationale begejstring, der herskede i Danmark efter 3-årskrigens afslutning i 1850.
Nævnes bør det vel også, at pastor Andreas Thaning inden han blev kaldet som præst havde været lærer ved søetatens drengeskole, hvilket vel også kan have haft indflydelse på graden af hans natio-nale sindelag.
Pastor Thaning blev i 1859 forflyttet til et embede i Lyderslev på Stevns. Yderligere oplysninger om pastor Thaning er medtaget i oversigten over præster ved Gørslev Kirke.

Mindetavlen er senest restaureret af snedkerrestaurator Jørgen Nielsen, Nykøbing F. og opmalet af kirkemaler Poul Andersen, Søsum, i forbindelse med restaureringen af kirkens stoleværk i efteråret 1988.

Modtaget fra Leif Nolling d. 20. december 2005